Siden 1. juli 2024 skal danske arbejdsgivere registrere medarbejdernes daglige arbejdstid. Her er reglerne kort og præcist, med henvisning til lovteksten.
Gratis for 3 brugere og 3 kunder. Intet betalingskort.
Retstilstanden er tjekket 1. oktober 2026 mod den gældende lovbekendtgørelse på retsinformation.dk. Siden er ikke juridisk rådgivning.
EU-Domstolen afgjorde den 14. maj 2019 i sag C-55/18 (CCOO mod Deutsche Bank), at medlemslandene skal pålægge arbejdsgivere at indføre et system, der måler den daglige arbejdstid for hver arbejdstager. Uden registrering kan man ikke kontrollere, om reglerne i arbejdstidsdirektivet om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid bliver overholdt.
I Danmark blev dommen gennemført med lov nr. 89 af 30. januar 2024 (lovforslag L 68), som trådte i kraft den 1. juli 2024. Kravet står nu i § 4 b i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, senest bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr. 982 af 12. august 2024. Loven kaldes ofte bare arbejdstidsloven.
Lovens § 4 b har tre krav til arbejdsgiveren:
Formålet er at kunne dokumentere, at reglerne om arbejdstid og hvile bliver overholdt:
Loven siger ikke, hvordan tiden skal registreres. Det kan være check ind og ud, en timeseddel eller et skema. Af lovarbejdet og Beskæftigelsesministeriets svar til Folketinget fremgår det, at det kan være nok at registrere den aftalte arbejdstid på forhånd, fx ud fra en vagtplan eller faste arbejdstider, og så registrere afvigelser, når de sker.
Loven gælder for lønmodtagere, det vil sige personer, der får løn for personligt arbejde i et ansættelsesforhold (§ 2). Det omfatter som udgangspunkt både funktionærer, timelønnede, deltidsansatte og studentermedhjælpere. Der er nogle undtagelser og særregler:
Loven har ingen bødebestemmelse, og ifølge lovforslagets bemærkninger kan der heller ikke tilkendes godtgørelse alene for at overtræde registreringspligten. Mangler registreringen, kan det dog få processuel skadevirkning for arbejdsgiveren i en sag om fx overarbejde eller hviletid, så arbejdsgiveren står svagt bevismæssigt. Krænkes en medarbejders rettigheder efter loven, kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse, og en medarbejder, der bliver afskediget for at have rejst krav efter loven, har krav på godtgørelse (§ 8).
Efter denne lov har Arbejdstilsynet en rolle i én særlig situation: hvor medarbejdere efter § 4 a har sagt ja til at arbejde mere end 48 timer i gennemsnit om ugen. Så skal arbejdsgiveren føre ajourførte registre og stille dem til rådighed for Arbejdstilsynet (§ 4 b, stk. 4).
Planen Virksomhed er bygget til at registrere arbejdstid for medarbejdere. Sådan hænger funktionerne sammen med kravene:
| Krav | I TimeTrack |
|---|---|
| Mål den daglige arbejdstid | Check ind og ud med start- og sluttidspunkt, eller en ugentlig timeseddel. Normtid pr. medarbejder, så man kan nøjes med at registrere afvigelser. |
| Objektivt og pålideligt | Medarbejderen indsender ugen, og lederen godkender den. Ændres en godkendt registrering, går den tilbage til godkendelse, og perioder kan låses. Ændringer gemmes i en hændelseslog med hvem, hvornår og hvad der blev ændret. |
| Adgang for medarbejderen | Hver medarbejder ser sine egne timesedler, check-ind, fravær og saldi og kan eksportere sine egne data som CSV. |
| 48 timer, 11 timers hvile og fridøgn | Et overblik over regeloverholdelse beregner gennemsnittet over en referenceperiode på 4 eller 12 måneder og finder brud på hviletid og fridøgn. Hver regel kan sættes til fra, advarsel eller blokering. |
| Selvtilrettelæggere | Medarbejdere kan markeres som selvtilrettelæggere og vises som undtaget i overblikket. Ændringen logges. |
| Opbevaring | Fratrådte medarbejdere arkiveres i stedet for at blive slettet, så registreringerne kan gemmes og findes frem igen. Det er stadig arbejdsgiveren, der skal sikre, at de gemmes i 5 år. |
Et system gør ikke i sig selv en virksomhed lovlig. Det er stadig arbejdsgiveren, der skal sørge for, at tiden bliver registreret, og at undtagelser som selvtilrettelæggere er aftalt i kontrakten.
Ja. Siden 1. juli 2024 skal arbejdsgiveren have et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der kan måle den daglige arbejdstid for hver medarbejder. Kravet står i § 4 b i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
I 5 år efter udløbet af den periode, som 48-timers-reglen beregnes over. Medarbejderen skal samtidig kunne se sine egne oplysninger i systemet.
Ja, men loven bestemmer ikke metoden. Det fremgår af lovarbejdet og ministeriets svar, at et system, hvor den aftalte arbejdstid er registreret på forhånd og kun afvigelser registreres, kan opfylde kravet.
Nej. Loven gælder for lønmodtagere, altså personer, der får løn for personligt arbejde i et ansættelsesforhold. Har du ingen ansatte, har du ingen at registrere for. Ansætter du nogen, også på deltid, gælder kravet for dem.
Nej. Loven har ingen bødebestemmelse, og ifølge lovforslagets bemærkninger kan der ikke tilkendes godtgørelse alene for manglende registrering. Mangler registreringen, kan det til gengæld få processuel skadevirkning for arbejdsgiveren, hvis en medarbejder rejser en sag om fx overarbejde eller hviletid. Krænkes medarbejderens rettigheder efter loven, fx 48-timers-reglen, kan der tilkendes en godtgørelse (§ 8). For overenskomstdækkede medarbejdere behandles sagen normalt fagretligt.
Nej. Siden er en oversigt over reglerne, som de står i lovteksten. Er du i tvivl om, hvordan reglerne gælder for jeres overenskomst eller en bestemt medarbejdergruppe, så spørg jeres arbejdsgiverorganisation eller en advokat.
Check ind og ud, timesedler med godkendelse, fravær og et overblik over 48-timers-reglen og hviletid. Virksomhed koster 69 kr. pr. bruger om måneden ekskl. moms, fra 5 brugere.
Vi bruger nødvendige cookies og cookieløs statistik. Siger du ja til marketing, måler vi også vores annoncer med Google Ads. Læs mere