Hvad er tidsregistrering?
Tidsregistrering betyder, at man noterer, hvor lang tid der bliver arbejdet, og ofte også på hvad. For en virksomhed med ansatte er det i dag et lovkrav. For selvstændige er det grundlaget for fakturaen, og for alle andre er det den nemmeste måde at se, hvor tiden faktisk går hen.
Man skelner ofte mellem registrering af arbejdstid, altså hvornår man arbejder, og registrering af tid på opgaver, altså hvad tiden bruges på. Et godt system kan begge dele på én gang.
Hvad kræver loven?
Kravet står i arbejdstidslovens § 4 b og gennemfører EU-Domstolens dom i sag C-55/18. Loven bestemmer ikke, hvilket system I skal bruge, men systemet skal leve op til fem krav.
- Daglig arbejdstid
- Den samlede arbejdstid skal registreres for hver medarbejder, hver dag. Det kan ske som start- og sluttid eller som afvigelser fra en fast norm.
- Objektivt
- Registreringen skal afspejle den faktiske arbejdstid og må ikke kunne ændres uden spor.
- Pålideligt
- Data må ikke gå tabt, og systemet skal give et retvisende billede.
- Tilgængeligt
- Både arbejdsgiver og medarbejder skal kunne se registreringerne. Medarbejderen skal have adgang til sine egne data.
- Opbevaring i 5 år
- Registreringerne skal gemmes i 5 år efter udløbet af den periode, de indgår i.
Hvem er omfattet?
Kravet gælder alle arbejdsgivere med ansatte, også virksomheder med én medarbejder. Selvstændige uden ansatte er ikke omfattet.
Medarbejdere, hvis arbejdstid ikke måles eller fastlægges på forhånd, eller som selv kan fastlægge den, kan undtages. Det gælder typisk ledere. Undtagelsen skal fremgå af ansættelseskontrakten, så det er en god idé at gennemgå kontrakterne, før I går i gang.
Sådan kommer I i gang
- 1.
Vælg, hvordan I registrerer
Check ind og ud giver det mest præcise billede. Har I faste arbejdstider, kan I nøjes med at registrere afvigelser fra normen.
- 2.
Find jeres selvtilrettelæggere
Medarbejdere, der selv fastlægger deres arbejdstid, typisk ledere, kan undtages. Undtagelsen skal fremgå af ansættelseskontrakten.
- 3.
Vælg et system, medarbejderne gider bruge
Registreringen skal ske hver dag. Et system, der virker på telefonen og i browseren, gør det til et klik i stedet for en opgave.
- 4.
Fortæl medarbejderne, hvad der sker
Forklar, hvorfor I registrerer, hvem der kan se data, og hvordan man retter en fejl. Det giver tillid og færre huller.
Hvad skal et system til tidsregistrering kunne?
- Registrering med ét klik fra telefon, browser og computer
- Historik, så ændringer kan spores
- Medarbejderens egen adgang til sine registreringer
- Ferie, fravær og helligdage, så normtiden bliver rigtig
- Godkendelse af timesedler og eksport til løn
- Data opbevaret sikkert i EU i mindst 5 år
TimeTrack til virksomheder har check ind og ud, ferie, fravær, flex, godkendelser og løneksport, og medarbejderne kan registrere fra app, browser og desktop. Det koster 69 kr pr. bruger om måneden.
Tidsregistrering for selvstændige
Er du selvstændig uden ansatte, er du ikke omfattet af loven. Men præcise timer er forskellen på en faktura, kunden accepterer, og en du skal forklare. Med TimeTrack kan du registrere tid pr. kunde og projekt, sælge klippekort og sende timerne videre til fakturaen. Du kan starte gratis med op til 3 kunder.